Anton Hartvig er flyttet til Nørrebro fra Østerbro for tre uger siden og er vild med Nørrebro. Foto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Like 👍

Vel overstået eksamen skal da fejres med en bøfsandwich

 

FEJRING: »Jeg har lige været til eksamen, og det gik godt, så det skulle lige fejres med en tur til pølsevognen, inden jeg skal hjem,« fortæller Anton Hartvig og tager imod den bøfsandwich, som Janni Olsen rækker ham fra pølsevognens indre.

Han er 21 år og læser til bygningskonstruktør på KEA.

»Så nu har jeg fri i tre uger. Det glæder jeg mig til, for jeg brugte juleferien på at læse til eksamen,« siger Anton.

Nytilflytter

Han er på vej hjem til sin lejlighed på Jagtvej, og faktisk er han lige flyttet til Nørrebro.

»Jeg har boet på Østerbro indtil for tre uger siden, men så fik jeg mulighed for at flytte ind i min storebrors andelslejlighed, og det var jo en fin mulighed,« siger han og tilføjer.

»Jeg kan meget bedre lide Nørrebro end Østerbro. Jeg er oprindeligt fra Charlottenlund, og Østerbro minder mig om det. Der er flere unge mennesker på Nørrebro. Der er mere liv, det synes jeg er rart.«

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Kunstner, pædagog og skibskok

David vil helt ind under Langebro