Den gamle skibskok Carsten Rütting Schweitz lavede mad til sin yngste datter på dengang 33 år, som skulle komme på besøg, da Østerbro Avis besøgte ham uanmeldt i 2011 i serien »21«. Arkivfoto: Michael Paldan
in , ,

Like 👍

Kunstner, pædagog og skibskok

FØDSELSDAG: Søndag 13. januar runder billedkunstneren Carsten Rütting Schweitz et af de helt skarpe hjørner da han denne dag fyldte 90 år.

Trods sin alder er Carsten dog stadig i fuld gang, når han fortsat er aktiv på fuld tid i kunstnerisk vigør.

En velbevandret herre

Efter sin debut på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1972 med ekspressionistiske, abstrakte kompositioner, arbejdede Carsten sammen med andre i kunstnerkredsen på at etablere kunstnersammenslutningen MULT, som åbnede samme år på Charlottenborg.

MULT udstillingen, vises stadig hvert år i Helligånds Huset på Strøget i København, med Carsten Rütting Schweitz som formand.

Ud over at arbejde med sin kunst, har Carsten desuden været primus motor i blandt andet udstillingen København/Berlin/København og arbejdet for Kunstens Hus i København.

Carsten har også været formand for BKF København, samt arbejdet ihærdigt for Kunsten for Fred.

Skibskok og fritidshjem

Du kan opleve Carstens værker ved hans deltagelse på næste MULT udstilling i Helligåndshuset i efteråret hvor han vil være tilstede med sine fine finurlige og humoristiske gouacher.

Carsten Rütting Schweitz har boet på Østerbro stort set hele sit liv. Dog var han ude at sejle som skibskok som ung, og på et tidspunkt emigrerede han til Canada med kone og børn.

Han har også været leder af Vibenshus Skoles Fritidshjem.

 

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Fra kvalitetsansvarlig i DSB til kromutter: »Ting lykkes som regel for mig«

Vel overstået eksamen skal da fejres med en bøfsandwich