Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF). Arkivfoto: Michael Paldan
in ,

Sisse Marie Welling: Mere lighed i sundhed i 2018

…Nytårshilsen

Sisse Marie Welling (SF)

Sundheds- og omsorgsborgmester

GODT NYTÅR: Mit første år som sundheds- og omsorgsborgmester for København er gået. Og sikke et år. Som SF’er er mit fokus fortsat at skabe mere lighed i sundhed – og det fik vi gjort i 2018.

Ved budgetforhandlingerne fik jeg forhandlet penge hjem til en angstklinik i København. Det betyder, at københavnere med angst kan få bedre hjælp fremover. Det lykkedes også at få penge til et nyt og større Center for Diabetes i De Gamles By på Nørrebro, så vi kan give en mere skræddersyet hjælp til de svageste borgere med diabetes. Begge dele initiativer som skaber mere lighed i sundhed.

I 2018 åbnede vi i Nordvest en velfærdsteknologisk lejlighed, hvor alle kan komme ind og se, hvordan nye hjælpemidler kan gøre hverdagen lettere, hvis man er syg og gammel. Plejehjemmet Klarahus har fået et flot nyt køkken, og i 2019 får Møllehuset et nyt køkken. Det betyder, at de ældre borgere får mad som bliver forberedt direkte på plejehjemmet.

2019 byder også på et samarbejde med byens folkeskoler, som skal sikre børnene i København en røgfri skoletid. Og så vil både piger og drenge på byens skoler fra næste skoleår få tilbudt HPV-vaccinen ude på skolerne, så de kan spare en tur til lægen.

Godt nytår.

 

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

»Det er hyggeligt at få en sludder for en sladder«

Vesterbro slap heldigt fra anlægsloft på en halv milliard