MØ, der her gav koncert i Royal Arena i december 2018, er en af de mange kunstnere, der tidligere har været Vegas Udvalgte. I år er der seks nye navne på scenen. Navne, som Vega alle spår til at få et stort år på koncertscenen. Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
in ,

Vega viser deres udvalgte frem

Valgt af Vega. Traditionen tro begynder Vega året med en koncert med udvalgte navne, som de spår kommer til at præge musikscenen i år. Tidligere har navne som MØ, Ulige Numre og Rangleklods været Vegas Udvalgte.

UDVALGT: Hvordan lyder 2019? Det har i hvert fald spillestedet Vega et bud på. De udvælger hvert år en række navne, som de mener vil præge musikscenen resten af året.

I år spår Vega, at navnene: Selma Judith, Boundaries, Bette, ATUSJI, Hôy la og Lleoh vil sætte sig på koncertscenen i 2019.

Vegas Udvalgte kan opleves på scenen 25. januar fra 20.30 og frem.

Her bliver den danske og internationale musikbranche samt musikalsk nysgerrige præsenteret for de seks, nye navne, som i år udgør Vega Udvalgte.

Programmet i år favner bredt og vidner ifølge Vega om den høje kvalitet og det store potentiale den danske musikscene rummer lige nu.

Tidligere har navne som MØ, Ulige Numre, CHINAH, Jada, Emil Kruse, Rangleklods og mange andre været præsenteret som Vegas Udvalgte. Mange af dem har efterfølgende slået igennem både på den nationale og internationale musikscene.

Koncert. Vegas Udvalgte. Lille Vega. Fredag 25. januar kl. 19.30. Koncertstart 20.30

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Amager Bio åbnede med et brag

Træer er på vej til Vanløses parker