VISUALISERING: BY&HAVN
in

Like 👍

Byggeplads i Ørestad bliver midlertidigt grønt område

ØRESTAD: Ørestad Syd får til foråret en midlertidig, grøn bydelsplads, når By & Havn anlægger et stort græsareal på en hidtidig byggeplads for enden af Richard Mortensen Vej. Beboerne kan udfylde pladsen med fodboldmål, bænke eller andet.

På længere sigt skal der bygges en kirke på arealet, men tidshorisonten er endnu uvis. Arealet blev frem til oktober brugt til byggeplads, og efter adskillige beboere i området har henvendt sig til By & Havn for at spørge til brugen af pladsen, fremskyndede By & Havn processen med at planlægge områdets byggepladser, og så opstod muligheden for at gøre arealet til en grøn bydelsplads for naboerne i området.

Arealet er nu afgrænset af granitblokke og til foråret sås der græs. By & Havn vil stå for driften af arealet, mens beboerne indretter arealet efter deres ønske.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Museumskvarter får ny attraktion

PETERS PEN: Fodring forbudt