Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). Foto: Michael Paldan

Jesper Christensen: Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg

…Nytårshilsen

JESPER CHRISTENSEN (S)

Børne- og ungdomsborgmester

GODT NYTÅR: 1. januar markerer for mange af os, at nu er det tid at finde de sundere vaner frem efter masser af dejlig julemad og en festlig nytårsaften. I år hjælper vi alle de unge rygere på vej med et kærligt skub i ryggen. Rygning er en af de farligste og mest sundhedsskadelige vaner, så derfor har vi i København besluttet, at skoletid er lig med røgfri tid for alle elever – uanset om man er på skolen eller er gået ud for at købe frokost.

Et nyt år er også en god anledning til at kaste et blik baglæns. Der bliver flere børn i København i disse år. Derfor glæder det mig, at vi i 2018 nåede til politisk enighed om, at Nørrebros nye skole skal ligge i grønne omgivelser i De Gamles By, som stadig vil være en grøn oase for borgerne. Skolen skal være et nyt lokalt samlingspunkt med produktionskøkken og idrætshal, som kan bruges af alle områdets beboere efter skoletid. Planlægningen af byggeriet er allerede gået i gang.

2018 blev også året, hvor Københavns Kommune gik med i alliancen Småbørnsløftet, der arbejder for at skabe lige muligheder for alle børn uanset deres baggrund. Forskning viser, at de første 1000 dage i et barns liv er helt afgørende for, hvordan man klarer sig resten af livet, derfor har vi i årets budget sat penge af til at udvikle den pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud. I det nye år arbejder vi også videre med, at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Det kræver en høj faglig kvalitet og et godt miljø i skolerne, og den positive udvikling i elevernes karakterer og trivsel i disse år, vil forhåbentlig få endnu flere til at vælge den lokale skole til deres børn. Godt nytår.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Garodkin genåbner på Gammel Kongevej

Amager Bio åbnede med et brag