Iben Hjejle og Signe Lindkvist bliver værter for Bodilprisen, der uddeles på Stærekassen lørdag 2. marts. Foto:PR

Hjejle og Lindkvist er værter for Bodilprisen

Lørdag 2. marts kl. 20 uddeler Danske Filmkritikere traditionen tro Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, ved et gallashow i København.

I år finder prisuddelingen sted i de klassisk smukke omgivelser i Stærekassen ved Kongens Nytorv. Hvem der er i spil til årets priser, afslørest fredag 11. januar.

Det ligger dog allerede fast, hvem der skal føre gæsterne igennem den magiske aften.

Årets værter bliver nemlig skuespiller Iben Hjejle og tv-vært Signe Lindkvist, som til daglig har podcasten »Sitter« sammen.

Ledsaget af livemusik vil de sørge for en underholdende og behagelig aften i filmens tegn.

I år indstifter Danske Filmkritikere en ny pris: »Blockbuster Talentprisen«, som er blevet til i samarbejde med streamingtjenesten Blockbuster. Formålet med den nye pris er at sætte fokus på talenterne i dansk film.

»Blockbuster Talentprisen« går til et nyt talent, som har gjort sig særligt bemærket inden for det seneste filmår.

Prisen kan altså gå til alt fra skuespillere og instruktører til klippere, fotografer og scenografer. Eneste krav er, at man skal være et nyt, markant talent inden for dansk film.

Formand for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, siger om den nye pris:

»Vi er glade for at kunne præsentere en talentpris i samarbejde med Blockbuster, for dansk film holder kun sit flotte niveau, hvis vi bliver ved med at udvikle og sætte pris på nye talenter. Danske Filmkritikere vil gerne hylde dem, der har gjort sig markant bemærket i det forgange år, og som giver os stort håb for fremtiden«.

Billetsalgetstarter mandag 7. januar. Der er et begrænset antal billetter til salg via Billetlugen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Barselsformiddagene fortsætter i Kvarterhuset

Entreprenør på alment byggeri i Nordhavn er gået konkurs