Orkestret Besærk fra Musikhøjskolen spiller til nytårskoncert på rådhuset 13. januar. Kommer du? Arkivfoto: Musikhøjskolen
in ,

Like 👍

Nytårskoncert med klezmermusik

KONCERT. På søndag 13. januar kl. 15 byder Musikhøjskolen på nytårskoncert på rådhuset med klezmer og andre toner.

MUSIK: Klezmer-musik og andre herlige toner er på programmet, når Musikhøjskolen byder på nytårskoncert på rådhuset søndag 13. januar kl. 15.

Det er tiende år i rap, at Musikhøjskolen fylder rådhushallen med masser af musik.

Henrik Goldschmidt er konferencier, men også solist ved koncerten.

Han er kendt for sit fredsskabende arbejde med Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi, og så er han en af verdens bedste oboister.

Han er medlem af Det kgl. Kapel og har siden 1985 spillet til mange operaer og balletter.

Han har blandt andet haft næsten tre millioner visninger på YouTube, da han spillede ’Gabriels obo’.

Ved koncerten vil Henrik Goldschmidt spille obo, synge og fortælle undervejs i koncerten.

Børnekor synger

Du kan også se frem til at lytte til Anders Singh Vesterdahl, der spiller harmonika.

Fra Goldschmidts Musikakademi kommer et herligt børnekor, der glæder sig til at synge.

Og så kommer orkestret Bersærk fra Musikhøjskolen for at spille, og den oplevelse børn man ikke gå glip.

Der er gratis adgang til koncerten, dog skal du have en billet med, som du kan få fingrene i på www.billetto.dk.

Du kan også hente en billet på Musikhøjskolens kontor i Smallegade 12.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Kavalkade: Januar 2018 på Østerbro

Nytår i Taarnet