Foruden boliger og butikker vil der også komme flere erhvervsmuligheder i det byggeri, der nu sættes i gang i Carlsberg Byen. Presseillustration
in ,

Fire nye byggerier på vej i Carlsberg Byen

216 nye boliger, butikker, caféer og erhverv forventes at være klar til indflytning i 2022.

Carlsberg Byen sætter nu gang i fire nye byggerier i bydelens sydøstlige ende. De kommende byggerier omfatter foruden tre karrébyggerier også et højhus på 80 meter med 100 lejligheder og altan i størstedelen af dem.

I karrébygningerne kommer der 116 moderne lejligheder ligeledes med enten altan eller tagterrasse.

Foruden boliger vil byggeriet omfatte cirka 7.000 m2 erhverv og cirka 3.300 m2 butikker herunder flere caféer.

»Vi fortsætter udviklingen af Carlsberg Byen med den blandede by, hvor erhverv, boliger og caféer smelter sammen, så der er liv hele dagen. På den måde sikrer vi et godt forretningsgrundlag for de erhvervsdrivende og en aktiv by for de beboere og virksomheder, der flytter ind,« siger adm. dir. i Carlsberg Byen, Jens Nyhus i en pressemeddelelse.

Boligerne ligger omgivet af flere af de fredede bygninger, Carlsberg Byen rummer, bl.a. Mineralvandsfabrikken, Kedelhallen og Administrationsbygningen, der vil blive omdannet til fælles beboerhus i Carlsberg Byen.

Ligeledes er byggerierne nærmeste naboer til Carlsberg Byens største park, J. C. Jacobsens Have.

Bag byggeriet står ZÜBLIN som totalentreprenør, Schmidt Hammer Lassen og Entasis som arkitekter, Steen Bisgaard landskabsarkitekt samt COWI som ingeniører. Det samlede byggeareal er 47.000 m2.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark. 

 

 

Sådan kommer du af med et træt juletræ

Det Kongelige dykker igen ned i Højskolesangbogen