Foto: Marie Krøyer malet af P.S. Krøyer
in ,

Elsker 😍

Nyt Krøyer vil pryde den Hirschsprungske

KUNST: De ansatte på Den Hirschsprungske Samling går i disse dage rundt med en lidt rankere ryg en normalt. Man er nemlig på museet meget stolte og ikke mindst glade for, med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Slots- og Kulturstyrelsen og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, at have erhvervet sig det enestående værk Marie Krøyer malet af P.S. Krøyer på parrets bryllupsrejse til Italien i 1890.

Krøyer har malet Marie Krøyer på terrassen ud til Amalfikysten. Nærmere bestemt ved Albergo della Luna, hvor de boede under deres ophold i Amalfi.

P.S. Krøyer er rigt repræsenteret på Den Hirschsprungske Samling. Han tilhørte nemlig de kunstnere, som museets stifter Heinrich Hirschsprung aktivt støttede som mæcen. Hirschsprung lagde tidligt mærke til den unge Krøyers talent og de to dannede et livslangt venskab.

Værket »Marie Krøyer« er en vigtig brik i fortællingen om den motivkreds, der med forlovelsen og brylluppet, skulle blive definerende for P.S. Krøyers motiver og som for eftertiden næsten er blevet indbegrebet af hans berømmelse – nemlig motiver af hustruen Marie Krøyer. Museet ejer i forvejen pastellen og med erhvervelsen af oliemaleriet, er de to værker nu smukt knyttet sammen.

Den Hirschsprungske Samling er det museum, uden for Skagens Kunstmuseer, der ejer de fleste af P.S. Krøyers værker. Heriblandt 76 malerier, 55 skitsebøger, 267 tegninger samt adskellige buster, akvareller, møbler, paletter med mere.

Værket er erhvervet fra udenlandsk privateje hos Bruun Rasmussen, men kan nu ses igen af offentligheden. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Psykisk syge kommer i job i København

Byens stille oaser med Peter Olesen