Clara Tauson fik overrakt prisen som Årets Juniortennisspiller 2018 af formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Thorsøe Pedersen. Pr-foto: DTF
in ,

Hæder til Tauson og Wozniacki igen-igen

TENNIS: De har ikke deres daglige – endsige månedlige – gang på KB’s anlæg. Men medlemmer af KB er både Caroline Wozniacki og Clara Tauson.

De to KB’ere, henholdsvis Danmarks største tennisnavn og Danmarks største tennis-talent, blev for nylig hædret med hver sin titel, da Dansk Tennis Forbund uddelte årspriser.

Caroline Wozniacki blev for 11. gang kåret til Årets Tennisspiller i Danmark. Den forsvarende Australian Open-vinder har med en enkelt undtagelse vundet prisen hvert år siden 2007. Eneste undtagelse var i 2012, hvor Frederik Løchte Nielsen løb med hæderen efter sin doubletriumf ved Wimbledon.

»Det er lidt vildt at tænke på, at det nu er 11. gang, jeg har vundet Årets Tennisspiller. Men det er altid dejligt at blive anerkendt for sine præstationer,« udtaler Caroline Wozniacki.

Årets talent for tredje gang

Helt så vant til udnævnelser er Clara Tauson – og så alligevel. Torsdag modtog hun for tredje år i træk med prisen som Årets Juniortennisspiller i Danmark.

2018 var et imponerende år for stortalentet Clara Tauson, der fyldte 16 år 21. december. I løbet af året vandt Tauson fem turneringer på ITF’s juniortour.

De største titler var en grade A-turnering i Osaka (niveauet lige under junior grand slams) og europamesterskabet for U18 i Schweiz. Sidstnævnte deltog danskeren endda i på dispensation, da hun hørte til i U16-aldersklassen.

Clara Tausons fremragende 2018 kvalificerede hende til ITF Junior Masters med deltagelse af årets otte bedste juniorer. KB’eren var feltets yngste, men sluttede alligevel som nummer tre. Samme placering opnåede hun på juniorverdens-ranglisten.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Vægmalerier på Højdevangens Skole restaureret

Fotoudstilling om fællesskaber