»Lyt & Byg »er arrangeret for at støtte børnehjemmet Hananasif i Tanzania. Foto: PR
in ,

Show til fordel for børnehjem

event: Tirsdag 8. januar kl. 18 kan man på Bremen Teater opleve eventen »Lyt & Byg på Bremen Teater«, hvor en række kulturnavne har sagt ja til at gå på scenen for at samle ind til et børnehjem i Tanzania.

I aftenens løb er kommer man i selskab med Nikolaj Kirk, Morten Pape, Geeti Amiri og Nadia Plesner.

Nikolaj Kirk vil i et foredrag tage publikum med forbi nogle af verdens fjerneste stammer og naturfolk.

I en samtale mellem forfatterne Geeti Amiri og Morten Pape udveksles tanker og holdninger til genrer, inspiration og hinandens forfatterskab.

Opvækst og miljø er centrale begreber, og dialogen tager udgangspunkt i deres anmelderroste romaner »Glansbilleder«, »Planen« og »Guds Bedste Børn«.

Nadia Plesner vil fortælle historien om, hvordan hun lavede en tegning med ønsket om at samle penge ind til en nødhjælpsorganisation i Darfur, men blev stoppet af Louis Vuitton, da en del af tegningen lignede en Louis Vuitton-taske.

»Lyt & Byg »er arrangeret for at støtte børnehjemmet Hananasif i Tanzania. Alle involverede i eventen arbejder frivilligt, og hele overskuddet fra billetsalget går til skolebyggeriet.

Børnehjemmet Hananasif er startet af et lokalt par i Tanzania, som gennem ca. ti år har forsøgt at hjælpe forældreløse børn med at få et tilhørssted og en stærk uddannelse.

nmb

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Den velfærdsteknologiske lejlighed i Nordvest er åbnet

Borgerservice flytter til Ottiliavej