Superheltens indehaver Benjamin Preisler Herbst med nogle af de samlemærker, han har modtaget. Foto: Superhelten
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Mere end 100 børn har indløst BR-samlemærker hos Superhelten

LEGETØJ: Den legendariske danske legetøjskæde BR gik konkurs i julen. Børn som har samlet sparemærker, kan derfor ikke indløse disse mærker i butikken til hjælp for nyt legetøj.

I denne uge har Superhelten i Nordre Frihavnsgade tilbudt børn, at de kan benytte samlemærkerne hos dem. Det har mere end 100 børn indtil videre benyttet sig af.

“Børn lærer at spare op, og så har de fået at vide med BR’s konkurs, at de ikke kan bruge det alligevel. Det vil vi gerne gøre noget ved, uden vi selv går konkurs,” siger Superheltens indehaver Benjamin Preisler Herbst.

Hvert barn kan derfor indløse for 50 kroner samlemærker hos Superhelten og bytte dem til legetøj. Flere bøger kan ikke lægges sammen, og flere personer kan ikke lægge deres bøger sammen, det ville trods alt være en for stor udskrivning for legetøjsforretningen i Nordre Frihavnsgade.

På Østerbro har der ligget en BR på Østerbrogade tæt ved Trianglen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

15.000 besøgte outdoorcenter på fortet det første halve år

Så er der snart ældrekoncerter