Her er holdet, som skal underholde til ældrekoncerter på rådhuset. Foto: Frederiksberg kommune
in ,

Elsker 😍

Så er der snart ældrekoncerter

RÅDHUSET: Ingen januar uden de populære ældrekoncerter på rådhuset.

Igen i år er der fire ældrekoncerter på rådhuset 21.-24. januar kl.13-16, der henvender sig til borgere på Frederiksberg, som modtager social pension.

Der er gratis adgang, men der er kun plads til 500 gæster pr. koncert, så husk at få fat i en billet.

Der er flere muligheder for at bestille billetter.

Du kan bestille billet på aeldrekoncerter.nemtilmeld.dk fra tirsdag 8. januar kl. 12.00 ved at indtaste dit cpr-nummer, navn og mailadresse. Husk du kan kun bestille en billet pr. cpr-nummer.

Der er også mulighed for at slå vejen forbi rådhuset for at hente en billet. Det kan lade sig gøre fra onsdag 9. januar kl. 13-14 ved henvendelse i rådhushallen.

Husk dit gule sundhedskort, der skal vises ved udlevering af billet.

Melodi Grand Prix minder

Fra torsdag 10. januar kan overskydende billetter hentes i BorgerService på rådhuset i åbningstiden: mandag og torsdag kl. 9-17, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9-13.

Og nu til selve underholdningen, der i år er et festlig omdrejningspunkt af Melodi Grand Prix minder. Som altid er det Henrik Krogsgaard med orkester og solister, som kan opleves på de skrå brædder.

De optrædende er denne gang ved alle koncerterne Annette Heick, Lonnie Devantier, Emmelie de Forest, Silas Holst og Bryan Rice. Undervejs mens der underholdes er der varm kaffe på kanden og på tallerkerne vil der som altid være kage. 

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Mere end 100 børn har indløst BR-samlemærker hos Superhelten

Cuba-fest i københavnske rammer