FOTO: Kristian Ryberg

15.000 besøgte outdoorcenter på fortet det første halve år

SYDAMAGER: 1. april i fjor indledte Dragør Kommune et nyt, treårigt samarbejde med DGI Storkøbenhavn om et nyt outdoorcenter på Kongelundsfortet.

I løbet af det første halve år formåede det nye outdoorcenter at tiltrække over 15.000 besøgende.

Ideen med initiativet er, at man via aktiviteter i naturen kan danne stærke fællesskaber og skabe glæde blandt deltagerne ved at vise, hvilke muligheder naturen byder på, relativt tæt på det centrale København – mere præcist 13,9 km cykeltur fra Rådhuspladsen.

Der findes flere naturskoler i Naturpark Amager, men der er med outdoorcentret kommet en ny slags institution på det storkøbenhavnske landkort.

Her i vinter tilbyder outdoorcentret aktiviteter som naturtræning for seniorer, vandring, fællesspisning over bål, adventure race, sov med i naturen og vinteraktiviteter for skoleklasser. Læs mere på www.kongelundsfortet.dk eller på facebook-siden Kongelundsfortet.

Foreninger, der er interesserede i at skabe nye aktiviteter på Kongelundsfortet kan skrive til Frank.Lambert@dgi.dk.

Det treårige projekt er støttet med 5,2 mio. kroner fra Nordea-fonden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bibelen på tre kvarter

Mere end 100 børn har indløst BR-samlemærker hos Superhelten