Foto: Magnus Cederlund
in

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Bumser med stil

Af Githa Schultz

 

NYTÅR: Når jeg passerer Enghave Plads mellem Dybbølsgade og Istedgade, kan jeg godt savne bumserne, de shamanistiske grønlændere, springvandet og kastanjen. Hele den del af erindringsbilledet af Enghave Plads står nu i stærk kontrast til metrobyggeriet og det nye publikum på de mange omgivende latte cafeer ved pladsen.

Der sad altid nogle venlige bumser med en øl i hånden eller flere i muleposen fra HK på stenbænken rundt om kastanjen på Enghave Plads. Ronny med sin ghettoblaster, der forøvrigt medvirkede i en Erik Clausen film, kan man dog stadig finde i gadebilledet. Det minder mig om at Erik Clausen tog mig med på vel den ældst eksisterende bar på Vesterbro Café Blomsten i 2004. Mit allerførste besøg der nogensinde. Og så forstod jeg pludselig, hvordan Erik finder nogle af sine filmkarakterer fra virkeligheden.

Grønlænderne, der det ene øjeblik kunne stille op med noget, der lignede glad stammedans, for i det næste øjeblik at slås med de bare næver. Det var dengang man sloges med næverne og ikke pistoler og knive. Der var et pissoir, man kunne lette ølbenet i. Det smukke springvand omgivet af grønne træer og maleriet på nethinden af Peter Hansens dejlige stemning ”Legende Børn. Enghave Plads,” fra omkring 1907-08. Ja man fortaber sig helt i fortidens idylliske arbejderguldalder og de spændende dage da underholdningen for børn rigtigt kom til byen i form af Ronalds Festival Tivoli på Enghave Plads.

Når jeg passerede ølbænken Enghave Plads, for at handle ind hos bageren ved pladsen, blev der altid hilst. Nogle gange med lidt flirt andre gange lidt mere råbende, men aldrig truende. Jeg har altid hilst igen. Den legendariske bar, Café Postillionen på Istedgade husede mange grønlændere dengang ligesom Enghave Plads og beværtningerne rundt omkring i bydelen. Og man kan undre sig over hvor de overhovedet er blevet af. Når det regnede søgte mange af de her mennesker læ under skuret ved busstoppested 10.

Har engang stået i uniform på vej til job, med fire morgenglade øldrikkende tandløse guttere og de smilte høfligt og sagde godmorgen, rejste sig så fruen kunne sidde ned. Og hvilket glad morgengodt humør de smittede mig med, med tanke på at selvom man er på udkanten af livets veje, noget forhutlet og slidt med lidt for mange øl i muleposens glas klirrende liv og så tidligt om morgenen. Var de her mennesker i bund og grund både velopdragne, gentlemen og høflige.

En sen nat på Istedgade, mens jeg ventede på bussen. Hvor en stilfuld mand i laser og pjalter med hul i skoene, kiggede ned i stoppestedets skraldespand efter noget salgsbart eller spiseligt. En slidt paraply havde han også, talte gebrokkent dansk, fandt nogle flasker og sagde undskyld. Så er det lige før man inviterer folk hjem på middag.

Har et veludviklet empatisk gen, for de her mennesker. Min oldemor endte som posedame på gaden, så det ligger måske i modermælken, at holde øje med de her måske hjemløse, men ikke sjæleløse eksistenser og så minder de om Aage Steffensens tekst fra 1936 ”Manden på Risten” og vel det smukkeste spotlys af en hyldest til Vesterbros længelsfulde forhutlede og sultende sjæle med ægte manerer.

Lige om lidt kører fremtidstoget videre i form af en spritny Metro, der forhåbentlig bliver klar til 2019 og et springvand, der vender tilbage. Jeg kunne også håbe på lidt grønlænder shamanisme og lidt plads til bumseøl folket på de nye fine bænke ved metroen på Enghave Plads. Nyt og gammelt hånd i hånd!

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Lokale iværksættere bejler til Coops medlemmer

Peder Lykke Centret rammes af ændrede buskøreplaner i 2019