Grinchen

Flot og hvinende sød julefortælling

Egentlig er jeg ret vild med jul. Der bliver pyntet op herhjemme den præcis 1. december, og jeg kan de fleste julekalendersange udenad. Men. Nogle gange bliver jeg alligevel træt. Allerede i august begynder de første nisser at dukke op. Og så formerer de sig som kaniner henover september og oktober, til de myldrer frem som en hær i starten af november. Og så er det, at jeg nærmest allerede er træt af julen. Man kan jo købe sin første julekalender allerede inden efterårsferien, for pokker! Så af og til er jeg så træt af julen på forhånd, at jeg måske faktisk godt kan sætte mig ind i hovedet på Grinchen.

Grinchen er et grønt, loddent væsen, der bor højt oppe på et bjerg med udsyn over Hvemmer-landsbyen. I Hvemmer-byen elsker de jul. Faktisk har borgmesteren besluttet, at i år skal julen være den største nogensinde. Et kæmpemæssigt juletræ bliver fløjet til byen, der bliver pyntet op og pakket gaver ind. Og Grinchen er ikke vild med det. Samtidig har den lille pige, Cindy Lou, en mission om at møde julemanden, så hun kan forklare ham sit ønske personligt. Da Grinchen beslutter sig for at stjæle Hvemmernes jul, og Cindy Lou sammen med sine venner planlægger at fange julemanden, når han kommer ned gennem skorstenen julenat, er der lagt op til en herlig omgang ballade.

Grinchen er en sød julefortælling for det yngre publikum. Der er masser af falde-på-halen komik og elskelige karakterer. Der læses jævnligt op fra Dr. Seuss’ forlæg, How the Grinch stole christmas, uden at det egentlig bliver kunstigt. De lette rim falder fint i tråd med resten af fortællingen.

Visuelt er Grinchen flot. Der er masser af farver og detajler, animationen er i top, og en scene med juletræstænding går lige i hjertet.

Til gengæld skal man som biografgænger skal overveje, hvilke snacks man tager med sig ind i mørket. Det hele er nemlig så sødt, at det hviner i tænderne. Og historien bliver næsten overfortalt, hvilket er synd, for Grinchen har faktisk en del på hjerte. Det kommer bare ikke helt ud gennem skærmen.

Men de yngste seere vil begejstres og grine af den fjollede Grinch og hans trofaste væbner, hunden Max, når de tager ud for at stjæle Hvemmernes jul. Og måske kan man som voksen grine lidt forlegent ad den lighed, man selv kan have med den gnavne, grønne hovedperson i en tid, hvor Last Christmas er på repeat på alle landets radiostationer, og der er koldt og væmmeligt, når man står op.

Glædelig jul og god biograftur.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

ÅRET DER GIK – JULI

0

ÅRET I BILLEDER: Husker du august 2018?