Der er nytårstur 6. januar med Hjerteforeningen Frederiksberg. Arkivfoto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Gåtur i den friske luft

MOTION. Hjerteforeningen byder på en frisk gåtur søndag 6. januar afsluttet med kakao og boller.

HYGGETUR: Ingen start på det nye år uden frisk luft i selskab med andre, der har lyst til at gå med på Hjerteforeningens årlige nytårstur.

Så sæt gerne kryds i kalenderen ved søndag 6. januar kl. 12.45, når Hjerteforeningen Frederiksberg for 25. gang skyder årets nytårsmarch i gang.

Der er afgang og mødested på rådhuset, Smallegade 1, hvor der bydes velkommen og gives information om turen kl. 12.45. Der er gratis adgang.

Der er to forskellige ruter at vælge mellem. Den ene er på 2,3 km og den anden er på 5,3 km. I forbindelse med den korte gåtur vil der være konkurrencer, slik og balloner, da der er tale om en familietur med børn.

Kakao og nytårsboller

Det er lokalformanden for Hjerteforeningen Ole Cortz, der fortæller om ruterne, og sammen med borgmesteren byder han velkommen.

Turen går blandt andet til Frederiksberg Have og Søndermarken.

Begge ruter har endestation på Frederiksberg Brandstation på Howitzvej, hvor Beredskabsforbundet og Hjerteforeningen står klar med varm kakao og nytårsboller.

Alle er velkomne, man skal bare møde op.

Man kan smugkigge på ruterne på www.frederiksberg.hjerteforeningen.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Kavalkade: September 2018

Se billeder fra året, der gik på Nørrebro og i Nordvest: August