Foto: Frihavnskirken
in ,

Nytårsgalla med bobler og lækkerier

KONCERT: Tre pianister kæmper om pladsen ved tangenterne med farverig musik for et til seks hænder af blandt andre Strauss, Ravel, Rachmaninov, Svendsen og Langgaard når Frihavnskirken, Willemoesgade 68, lørdag 29. december, afholder nytårsgalla med koncerten »Danse rundt om flyglet«

Der vil i anledningen serveres bobler og søde lækkerier i Frihavnskirkens store sal efter koncerten. Her ønskes godt nytår og man får mulighed for at hilse på musikerne i hyggelig salonstemning.

Internationale prisvindere

De virtuose pianister i Kiev Piano Duo – Oleksandra Zaytseva og Dmytro Tavanets fra Ukraine har vundet mange priser i internationale konkurrencer for klaverduoer og har desuden optrådt flere gange i Danmark.

Deres repertoire inkluderer værker for 4-hændigt klaver samt for 2 flygler. De byder på både værker af Schubert, Grieg, Czerny, Brahms, Debussy, men ligeledes ny musik af ukrainske komponister og danske komponister som John Frandsen og Gunnar Berg.

Den unge danske pianist, Elisabeth Holmegaard Nielsen, debuterede i 2017 fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har siden været prisvinder ved flere internationale konkurrencer i Holland, Italien, Sverige og Danmark.

Elisabeth har udgivet 2 CD’er og været solist med orkestre i Danmark, Ukraine og Holland. Hun har desuden modtaget Sonnings Talentpris i 2016 og været vinder af Yamahas Europæiske Stipendium i 2017.

Sidstnævnt har Elisabeth været artist-in-residence ved Det Skandinaviske Kunstnerhus samt det Danske Akademi i Rom, til hvilket hun blev tildelt Dronning Ingrids Romerske Legat.

Entre til denne helt unikke koncertoplevelse koster 150 kroner. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Curling. Internatinalt niveau hos Tårnbys juniorer

Tag juletræet med på tur