Foto: Bellevue Teatret
in ,

Legende tilbage i Kardemomme By

FORESTILLING: Han var med for første gang for 34 år siden. Dengang var Jesper Klein instruktør. Efter 12 års fravær er han nu tilbage på Bellevue Teatret i rollen som røveren Jesper i juleklassikeren »Folk og Røvere i Kardemomme By«.

Det er naturligvis østerbrobarnet, den 72-årige sanger og skuespiller, Allan Mortensen, som får comeback og endnu engang lister sig afsted på tå.

Rekordmange har indløst billet i år til »Folk og Røvere i Kardemomme By«, der denne gang spiller for 37. år i træk.Derfor har Bellevue Teatret for første gang i 33 år åbnet for forestillinger mellem jul og nytår.

Og her venter der et legendarisk gensyn, når Allan Mortensen for 14. gang spiller røveren Jesper. Sidste gang han spillede rollen var i 1996.

Den 72-årige legende er stadigt i topform. Tidligere på året høstede han således de største bifald med ’Langebro’-sangen i Midt om Natten-musicalen i Tivoli.

»Folk og røvere i Kardemomme By« spiller på Bellevue teatret, Strandvejen 451, torsdag 27. december, fredag 28. december og lørdag 29. december. Tidpunkter samt billetter kan findes på teaterets hjemmeside.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

ÅRET DER GIK 2018: MAJ

AKB: Send de udsatte over vejen ud af bydelen