Foto: Blå Mandag Jazzband
in ,

Tid til jazz i julen

KONCERT: Traditionen tro fyrer Krudttønden, Serridslevvej 2, op for en festlig gang jazz, når de onsdag 26. december, klokken 15.30, åbner dørene for deres årlige julejazz arrangeret af Østerbro Jazzklub.

Arrangementet 2. juledag har i mange år trukket det største fremmøde. Og mon ikke det sker igen i år, hvor de har engageret det populære Blå Mandag Jazzband til at præsentere den musik, som alle kan lide – New Orleans og Dixielandjazz – krydret med et smittende humør og livsglæde og måske et par gode gamle ‘træskojazz’ numre.

Bandet har et righoldigt repertoire gennem 35 år og har i de seneste år turneret rundt til de fleste danske jazzklubber og festivaler, samt i Sverige. Norge, England, Irland og Tyskland.

Billetter til koncerten købes i døren og koster 80 kroner for medlemmer og ellers 130 kroner. lbp

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Tonsvis af madvarer uddelt før jul

Politisk sejr til borgmester og udsatte borgere