Foto: Lisbeth Bonde
in ,

Julekrybbernes julekrybbe

UDSMYKNING. Spansk-danske Marisa Fabricius Hansen står bag en af Østerbros mest ambitiøse julekrybber. Hun er i dag 85 år, og krybben er gradvist blevet udviklet, siden hun var barn.

Af Lisbeth Bonde

red@oesterbroavis.dk

JUL: Marisa Fabricius Hansen fra Kastelsvej skal bruge mindst tre arbejdsdage på at opføre sin to og en halv meter lange og en meter dybe krybbe, der er et helt mikrounivers med et mylder af scener.

Den bliver stående fremme indtil 6. januar, helligtrekongersdag, for julen slutter ikke, før Jesusbarnet har modtaget sine gaver af kongerne.

De tre konger kommer ridende langvejsfra på kameler – det vil sige langt ude til venstre henne ved væggen.

6. januar stiger de ned fra kamelerne og går til fods hen til hytten for at tilbede og begave Jesusbarnet. Dette lille trick udføres Maria Fabricius Hansen.

Ikke mere plads

Julekrybben er vokset lidt for hver år, men nu er der ikke mere plads, og Marisa Fabricius Hansen har takket nej til flere figurer og rekvisitter.

Hun har måttet tage et ekstra bord i brug for at kunne huse de mange minikrybber, der også er kommet til i tidens løb.

Hun og hendes nu afdøde mand købte en del af figurerne til julekrybben på deres mange rejser rundt om i verden. Desuden har venner og familie løbende foræret hende nye figurer, hvoraf en del er genuine, små kunstværker.

For Marisa er det derfor også en tur ned ad mindernes boulevard, når hun sætter krybben op og tænker på de levende og døde, der har beriget krybben igennem årene.

I krybben er der en brønd med løbende vand, nogle landsbyer oppe i højdedragene på barken bagest samt en række landlige scener med et mylder af husdyr.

Krybben er lidt forskellig fra år til år, da Marisa hele tiden får nye idéer.

I år er der eksempelvis en lille gruppe mandlige figurer med røde hovedbeklædninger. Den ene af dem læser avis med stor koncentration. De røde huer minder lidt om nissehuer, men er i virkeligheden typiske catalanske huer, der intet har med julen at gøre.

Scenen påminder om den anspændte situation pt. i Catalonien, som gerne vil løsrive sig fra Spanien.

Catalansk og dansk

Trods sine 85 år, er Marisa stadig frisk og vital og følger med i verdens gang. Hun fortæller levende på charmerende dansk med en masse rullende r’er.

Hendes far var dansk og hendes mor catalansk, så da hun var ung, var det naturligt, at hun gerne ville opleve sin fars land langt oppe mod nord. Hun kom hertil i 1955 og har boet her lige siden.

Her traf hun også sin mand.

Parret fik to døtre. Hun var kun seks år, da hun købte sine første figurer, som stadig optræder i hytten. Det er Jesusbarnet, jomfru Maria, Josef, æslet og koen.

Men en catalansk julekrybbe skal derudover også indeholde et vandfald og en sø med en mand, der fisker. Desuden en række fattige hyrder, som nærmer sig hytten for at bringe gaver til Jesusbarnet.

Noget så paradoksalt som en mand, der sidder bag en palme og tømmer sine tarme – ”caganer” på catalansk – hører sig også til i en traditionel catalansk julekrybbe –”un pesebre”.

Den latrinære scene symboliserer den frugtbare jord.

Der skal også være en kvinde, som vasker tøj, fortæller Marisa, som får besøg af over 40 personer i løbet af julen.

De vil alle sammen gerne se hendes julekrybbe, der er blevet et uundværligt juleritual også for dem.

Lisbeth Bonde er kunstkritiker og journalist og bor på Østerbro.

 

 

 

Tilbageblik på 2018: Marts

Nytårsløb for syge børn og unge