Pressefoto: Nationalmuseet
in ,

Hvem har minder fra krigen?

EFTERSPØRGSEL. For at fastholde fortællingen om 2. verdenskrig og den ofre, søger Teaterskolen Teaterbutikken på Vesterbro i samarbejde med Theater Na de Dam fra Holland efter ældre, der kan fortælle om krigen.

VERDENSKRIG: Det hollandske initiativ Theater Na de Dam blev skabt for at fastholde mindet og fortællingen om 2. verdenskrig og synliggøre dens ofre.

Nu søger de sammen med Teaterskolen ’Teaterbutikken’ på Vesterbro og Dansk-Jødisk Museum efter ældre, der har minder fra krigen.

På Auschwitz-dag 2019, der er den internationale mindedag for ofrene for Holocaust, er Dansk Jødisk museum, Teaterskolen Teaterbutikken på Vesterbro gået sammen med Theater Na de Dam fra Holland for at markere dagen.

Samler erindringer

Ved at samle erindringer fra ældre københavnere vil de unge kunstnere og københavnere skabe en forestilling med udgangspunkt i samtalerne.

Projektet gennemføres i København men også i fem andre europæiske storbyer. Madrid, Prag, Berlin, Budapest, Bruxelle samt Carrara i italien.

De unge skuespillere interviewer ældre mennesker, som har minder fra krigen og om de danske jøders – og andre forfulgte minoriteters – vilkår, overlevelse og flugt.

Samtalerne bliver inspiration til forestillingen der vil have premiere på Dansk Jødisk museum i forbindelse med Auschwitz-dagen 27. januar i København.

Theatre Na de Dam startede i 2010 med syc forestillinger i Amsterdam og i år, den 4. maj 2018, var der mere end 100 forestillinger over hele Holland.

Kender du en af de ældre?

Til projektet søger de stadig flere ældre med erindringer de gerne vil dele. Så hvis du selv eller en du kender, har fortællinger fra 2. verdenskrig, kan du ringe eller skrive til instruktør Simon Hebeltoft Hansen på 28593272 og mail@teaterbutikken.dk

Samtalerne finder sted allerede i den første uge af 2019.

Billetter til arrangementet kan bookes via info@jewmus.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Bogen om Nedim Yasar er rørende og oprørende

Ny hjerterstarter skal redde flere liv