Spillet foregår med høj intensitet og med naturlig respekt for modstanderne. Foto: PR
in ,

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Lørdagsbold på unges eget initiativ

FRIVILLIGHED: I stedet for at hænge ud på gaden har 30-40 unge mænd – de fleste med en fortid i ungdomsklubberne RYAC i Ryparken på Østerbro og Kantorparken i Emdrup – siden sommerferien brugt de fleste af deres lørdagsaftener på at arrangere og spille indendørs fodbold i Ryparkens Idrætsanlæg.

Oprindeligt var det opsøgende medarbejdere fra de to klubber og beboerforeningen »Ryparken vores kvarter«, som etablerede lørdagsfodbolden og skaffede bolde og haltid.

Men hurtigt blev det nogle af de unge selv – Burak Sülük, Mehmet, Anas Ajane, Jamal Rahan, Ajay Kumar, Akshay Kumar og Wassim Rechka – som står for træningen, deler folk op i hold og siger til, når tiden rinder ud for en af de mange korte seks-mod-seks kampe, der spilles lørdag aften.

Stemningen er god. Alle hilser på hinanden ved ankomsten, og spillet foregår med høj intensitet.

Selv siger de unge, at de hellere vil spille fodbold lørdag aften end at kede sig hjemme eller hænge ud på gaden. De hygger sig med fællesskabet og synes, det er fedt at danne netværk på tværs af de normale skel,

Udover at have nogle gode timer sammen og en tiltrængt helle fra miljøets forskelligartede konflikter, vurderer de unge, at lørdagsfodbolden også har medført mindre kriminalitet. Simpelthen fordi så mange bliver holdt væk fra gaden og i stedet er aktive på banen.

Alle er velkomne til at deltage i indefodbolden i Ryparkens Idrætsanlæg hver lørdag aften.

De eneste krav er, at man er fyldt 17, har lyst til at spille fodbold og tager et par indendørs træningssko. Interesserede kan læse mere på Facebook-gruppen ”RSPCT”. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Social pingpong på herberget

Arkims toast i Tivoli