Kommunen vil måske forbyde engangsbægre til festivaller og gadefester. Arkivfoto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix
in , , , , , ,

Elsker 😍

FORSLAG: Slut med øl i engangskrus

Er du også en af dem, der elsker en iskold øl i et engangskrus, når du danser småfuld rundt til festival eller koncert i i København.

Det kan snart være slut, for politikerne på rådhuset vil forbyde engangsbægre til arrangementer i kommunen. På sit møde mandag skal Teknik- og MIljøudvalget beslutte om kommunen kan forbyde engangsbægre. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager-Olsen (EL) ser positivt på forslaget om forventes at give en miljømæssig gevinst til byen, fordi man undgår plastikaffaldet fra engangskrusene, som under koncerter og festivaller ligger spredt på jorden.

“København skal leve op til sine klimamål, og det her er en af de små ting, vi kan gøre, som har en stor positiv indvirkning på miljøet og sætter gang i udfasningen af unødvendigt engangsplast. Engangskrus udleder CO2, når de bliver brændt, og det kræver store resurser at få dem alle ryddet af vejen efter et arrangement. Derudover er det også irriterende, når man skal vade rundt i plastic til en koncert. Med krav om genbrugskrus kan vi gøre noget godt for klimaet og renholdet af byen, og det kan endda give økonomiske gevinster for arrangørerne. Det er en win-win,” siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i en pressemeddelelse.

Alternativet til de gamle engangskrus, er vaskbare krus af et mere holdbart plasticmateriale med en tilhørende pantordning, der gør det mere attraktivt at aflevere dem tilbage efter brug i stedet for at smide dem ud. Københavns Kommune og HAVEN Festival testede ordningen med genbrugskrus i sommeren 2018, og her høstede man positive erfaringer med genbrugskrussene, som både festivalen og gæsterne var glade for. På Haven Festival gik overskuddet for pantordningen til en række velgørenhedsorganisationer, der bistod med indsamling af pant. I Wien og Berlin har man allerede lignende ordninger.

Hvis politikerne stemmer for forslaget vil København vil være den første danske kommune til at indføre kravet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

Jeg interesserer mig virkelig for det lokale

Slagtergårdenes skorsten i nedrivningsfare

Har du købt en aktie i Vesterbro?