Initiativtagerne Livia Urban Swart og Kristian Skaarup på toppen af ØsterGro i Æbeløgade. Arkivfoto: Michael Paldan

Landbrug på taget kæmper for sin eksistens

LUKNINGSTRUET ØsterGro i Æbeløgade er truet af lukning, fordi der skal være p-pladser på taget. Men ingen er tilsyneladende interesseret i de pladser. Underskriftsindsamling er begyndt, og politiker kalder det for bureaukrati for bureaukratiets skyld. 

Siden 2014 har taglandbruget ØsterGro holdt til på toppen af et tag i Æbeløgade på Østerbro som en forløber for Klimakvarteret, som først bliver officielt gjort færdigt i begyndelsen af 2019.

Men det kan snart være slut. ØsterGro har nemlig fået at vide, at der skal placeres 23 parkeringspladser på taget eller andre steder på matriklen, hvor den ligger. Og det lader sig umiddelbart ikke gøre. Der er godt nok ingen, som spørger efter disse parkeringspladser, men efter Byggeloven skal de placeres og stå til rådighed for brugerne af bygningen, oplyser Dagbladet Information.

Det er Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning, som har meddelt dette til ØsterGro. Da taglandbruget i sin tid blev etableret, var der kun tale om seks pladser, fortæller Livia Urban Swart fra ØsterGro. Dette tal opdagede kommunen siden var en fejl, og derfor steg det til 23.

Ejeren af bygningen Jac Nellemann, som har stillet taget til rådighed for ØsterGro, oplyser over for Information, at han ikke er interesseret i at få parkeringspladser på taget.

“Det virker som bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det er skrivebordsarbejde over for virkeligheden, og virkeligheden er grøn,” siger det radikale medlem af borgerrepræsentationen og teknik- og miljøudvalget, Mette Annelie Rasmusen.

Hun vil have sagen taget op politisk.

“Det vil være mega-ærgerligt for København og supertrist for Østerbro, hvis ØsterGro må lukke. Det giver simpelthen ingen mening. Det har givet så meget til byen,” siger hun. Mette Annelie Rasmussen mener, at alle muligheder må prøves for at beholde ØsterGro.

ØsterGro har startet en underskriftsindsamling.

“Hvis man vil de grønne byrum, må man dispensere fra lovgivningen. Det her er et grønt initiativ skabt af borgerne mellem boligblokke og forretninger, som har været med til at samle folk lokalt,” siger Livia Urban Swart.

Hun fortæller, at de er blevet stillet en afgørelse inden jul i udsigt. Sagen kan dog først tages op politisk til januar.

Østerbro Avis følger sagen og har bedt om Københavns Kommunes og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) kommentarer til sagen.

ØsterGro har startet en underskriftsindsamlig, som kan findes her:

Støt op om bevarelsen af ØsterGRO tagfarm! / Support ØsterGRO rooftop farm from closure

Along with the fact that ØsterGro, through tours, workshops and presentations for everyone from local school children to foreign government leaders, has helped to brand Copenhagen and Denmark as being green, visionary and innovative, the rooftop farm has been negotiating back and forth over the past two years with the municipality of Copenhagen, applying for permanent building permission and legalization of ØsterGRO.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

DEBAT: Nej tak til kommunale barnepiger

Julestemningen lyser i Bærhaven