Er det kun ved kommunalvalget, at borgerne bliver hørt? Eller er der tale om reel borgerinddragelse fra kommunens side? Arkivfoto: Michael Paldan.
in

Vil kommunen reel borgerindflydelse eller blot småsnak?

Der skal lyttes mere til borgerne – det slagord har københavnerne mildest talt hørt mange gange fra kommunen. Men det har altid været en kæmpeudfordring for rådhuset at få en god dialog i gang, når byens udvikling lægges tilrette.

En del af baggrunden er, at København ikke altid opfattes som én by men derimod som en række bysamfund der er vokset sammen. For hvordan får man borgene i Brønshøj til at mene noget om et byggeri i Sydhavnen?

Der har været mange eksperimenter for at inddrage københavnerne mere i de projekter der vil præge byen i mange år frem, og nu søsætter kommunen endnu et forsøg.

’Københavnersnak’ er blevet den overskrift der dækker over en konference i januar næste år, hvor en række københavnere sammen med lokaludvalg, embedsmænd og politikere skal drøfte ideer til inddragelse af borgerne i debatten om byens udvikling.

En af kommunens udfordringer er, at ideer der kommer fra borgerne ikke er styret af sindrig kommunal logik og ofte går på tværs af kommunens forvaltninger som lidt for ofte lever deres eget selvstændige liv.

Mange vil nok nikke anerkendende til kommunens nye initiativer og gode hensigter, mens de i deres stille sind tvivler noget på effekten af anstrengelserne.

Kommunen griber nemlig sagen an sådan lidt for oven og tager udgangspunkt i, at borgerne gerne vil drøfte de helt store sager som vedrører alle i byen.

Men al politik er lokal, og når der sker noget i et lokalområde som borgerne ikke kan lide, ja så skal rådhusets politikerne nok få det fortalt.

Så hvis borgerne i et lokalkvarter føler sig ignoreret, og et kæmpehus skyder op på den gamle legeplads hen over hovedet på dem, ja så hjælper kommunens ’københavnersnak’, konferencer og spørgeskemaer ikke en døjt. Så er det den oplevede virkelighed der tæller, og ikke den virkelighed kommunen forsøger at skabe ved at gribe ned i værktøjskassen med fikse dialogformer.

Hvis vores politikere vil noget med borgerinddragelsen, og det ikke blot er pæne ord, kan de med fordel give borgerne i et område større indflydelse, før f.eks. nye fysiske projekter sættes i gang.

De formelle høringsprocesser i eksempelvis en sag om en ny lokalplan virker tilsyneladende ikke reelle på københavnerne, meget få deltager nemlig i dem.

De fleste mener, at sagerne stort set er afgjort på forhånd, og høringsprocessen alene kan flytte nogle få detaljer.

Hvis politikerne ønsker mere direkte indflydelse til byens borgere og reel debat der kan skabe forandringer, kan de overveje metoder der virkelig batter:

Vejledende folkeafstemninger i lokalområderne, forslag fra borgerne der skal til afstemning direkte i Borgerrepræsentationen hvis et antal borgere kræver det, (som den model de bruger i Folketinget) og beslutningskompetence til lokaludvalgene, som i dag alene kan mene en masse men beslutte meget lidt.

Det vil give et mere levende og direkte demokrati i byen.

Spørgsmålet er, om politikerne vil det, eller om det hele ender med københavnersnak?

 

Ronnie skriver om Rasmus Klump til Tivoli

Nu bliver skoven plantet på Rådhuspladsen