Foto: Adorno Design Galleri

Nordisk og unikt design på udstilling

Galleriåbning: Torsdag 13. december åbner Adorno dørene til deres nye designgalleri i Nordhavn, Århusgade 120, med en åbningsreception klokken 17-20.

Her vil blandt andet være mulighed for at opleve verdenspremieren på dokumentarfilmen »Now Nordic – an investigation of the Contemporary Nordic Design and Crafts Culture«.

En opdateret udgave af Now Nordic udstillingen vil desuden være at se i det 400 kvadratmeter store rum. Udstillingsværker af førende designere fra Island, Sverige, Finland, Norge og Danmark, som arbejder i skæringspunktet mellem design, kunst og håndværk, vil her kunne opleves.

Adorno blev oprettet i 2017 af de to københavnske designelskere og iværksættere Kristian Snorre Andersen og Martin Clausen, for at give designere rundt om i verden en unik mulighed for at præsentere deres arbejde på det globale marked, samt for at give designelskere mulighed for at opdage og erhverve unikt designarbejde.

Adorno Galleri holder fremover åbent mandag-fredag klokken 10-17. lbp

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Gensyn-bartendere nomineret til seks priser

Juleafslutning med simultanskak