Sarah Dubord-Gagnon og François-Éric Grodin har startet det Østerbrobaserede forlag Grodin Gagnon, som præsenterer fransksproget litteratur for danskerne.

Elsker 😍 Like 👍

Roman lanceret på restaurant

LITTERÆRT: ’Mig og min olding’ er en kortroman fra Québec, som har ramt canadiske og franske læsere i hjertekulen med sin menneskevarme, kærlige skildring af alderdom.

I sidste uge blev bogen præsenteret i Danmark til et velbesøgt arrangement på restauranten Hos Fischer på Victor Borges Plads, hvor den canadiske ambassadør og flere repræsentanter fra fransk kulturliv var til stede.

Dette skyldes, at forfatteren bag Mig og min olding er en fransksproget canadier, Pierre Gagnon, og det nystartede forlag Grodin Gagnon, som er Østerbro-baseret, vil udbrede kendskabet til fransk litteratur for et dansk publikum.

Bogen skildrer en midaldrende ungkarl, som er gået på tidlig pension. Det ligger bestemt ikke i kortene at han skal adoptere Léo på nioghalvfems.

Men Léo flytter ind med kørestol, gamle historier og indgroede vaner, og det bliver starten på et eventyr skabt af ubetydeligheder, talende tavshed og stor omsorg – alt sammen ledsaget af den befriende latter der holder forfaldet for døren.

Forfatteren Pierre Gagnon (født 1957) bor i Québec og er oprindelig musiker, men siden 2002 har han haft stor succes som forfatter.

Mig og min olding har haft succes i både Canada og Frankrig og er blevet dramatiseret til teater.

Grodin Gagnon er et nystartet forlag som er etableret af fransk-danske François-Éric Grodin, som bor på Østerbro og er der er litterær oversætter, og fransk-canadiske Sarah Dubord-Gagnon, der er kommunikationsrådgiver. Der findes i dag knap 300 millioner mennesker der dagligt taler fransk, og Grodin Gagnon Forlag har et ønske om at bygge kulturel bro mellem den fransksprogede kultur og Danmark gennem udgivelsen af fransksproget litteratur fra lande uden for Europa i dansk oversættelse.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Juletoner fra Musikhøjskolen

Sag om parkeringspriser i Ørestad kan få betydning i Nordhavn