in

Så er der ung musik og ungt teater

KULTUR: Onsdag 12. december til fredag 14. december, alle dage klokken 20:45, vil tre forskellige bands optræde med tre forskellige koncerter på Krudttønden. Alle tre bands spiller hver aften.

Der er tale om unge bands fra Københavns Akademi for dans, sang og teater i Øster Farimagsgade.

Musik+ spiller et lille udpluk af de sange, der er blevet skrevet i løbet af efteråret. Sangene er blevet skrevet med inspiration og hjælp fra blandt andet Marie Fisker, Astrid Sonne, Michael Møller, Anders Mathiasen, Birk Stenbæk, Rasmus Allin, Søren Henner og Albert Raft.

Billetter til koncerterne koster 50 kroner og sælges i døren.

Der bliver også mulighed for at stifte bekendtskab med unge fra akedemiets evner på teaterscenen. Fra fredag 14. december og frem til søndag 16. december klokken 20 vises forestillingen ’Oh You Got Me’, som betegnes som en fysisk teaterforestilling. Billetter betales i døren. Kom 30 min. før forestillingens start. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Gangtunnel skal fyldes med vand

Prisvindende digte hos Aage og Agnes