Borgmester Jørgen Glenthøj fik underskrifterne af Mette Bryde, der er direktør i GigtforeningenFoto: Jacob Ljørring/Gigtforeningen
in ,

Borgmesteren fik over 1.000 underskrifter

UNDERSKRIFTINDSAMLING: Varmtvandsbassinet på Frederiksberg Hospital er stadigvæk et sted, hvor mange gigtpatienter hopper i det blå, varme vand. Men da hospitalet lukker i 2023, så er brugerne meget bekymrede over, hvad der skal ske med stedet.

Derfor har over 1.000 personer skrevet under på en protest for at gøre opmærksom på, at der er mange som har brug for at stedet fortsat eksisterer.

4. december var et par repræsentanter fra Gigtforeningen og Gigtskolen på besøg hos borgmester Jørgen Glenthøj for at aflevere de mange underskrifter i en mappe med overskriften ’Bevar varmtvandsbassinet på Frederiksberg Hospital’.

Omkring 575 borgere med gigt undervises hver uge i Gigtskolens regi i bassinet, men det bruges også til behandling af patienter på hospitalet og til genoptræning af patienter fra Frederiksberg Kommune. Også flere aftenskoler, foreninger og klinikker bruger varmtvandsbassinet.

De mange underskrifter blev givet videre til borgmester af bl.a. formanden for Gigtskolen Birgitte Franck, den daglige leder af Gigtskolen, John Kalo, og Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen.

Borgmester Jørgen Glenthøj takkede for de mange underskrifter og lovede, at de vil blive taget i betragtning i den visionsproces, der nu går i gang. Først når alle borgere har givet deres mening til kende, vil der blive præsenteret konkrete planer for varmtvandsbassinet, lød det fra borgmesteren.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Naboer frygter dobbelt togstøj

Udvalgsformand: Umuligt at have offentligt bibliotek i Sadolins Hus