Ida Auken mener, at fordelene ved forældrekøb skal væk. Arkivfoto: Rikke Milling

Flere billige boliger til unge på Vesterbro

…Debat

AF Ida Auken (R),

Folketingsmedlem

BOLIGER: Hver 5. billige bolig til under 4.000 kroner i leje i København er forsvundet på kun 3 år. Pist væk. Sådan lød svaret fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, da Radikale Venstre spurgte ham for nyligt.

Tallene gør mig enormt bekymret på Vesterbros vegne. Vesterbro er stadig broget og farverigt. Men Vesterbro ligger også meget tæt på centrum og er topattraktivt. Det betyder naturligvis også, at der er prispres. Vi skal passe på, at Vesterbro ikke udvikler sig til København K, hvor priserne er uden for rækkevidde for de studerende, som ligger i lavindkomstgruppen.

Så hvad er løsningen? Radikale Venstre ønsker, at der forsat bygges en høj andel af alment byggeri. Vi vil fjerne det restriktive krav om, at lejligheder i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter i København. Og så ønsker vi en ungdomsboligfond: Vi vil kort sagt fjerne fradragene ved forældrekøb, og indtægterne vil vi bruge på at medfinansiere cirka 20.000 ungdomsboliger over 10 år. Sådan passer vi på et mangfoldigt Vesterbro.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

DEBAT: Ja tak til natteværter i Indre By

Et musikalsk lys i mørket