Philippa Cold er sopransolist ved koncerten på lørdag. PR-foto
in ,

Halleluja: Messias kommer til Folehaven

Händels Messias er en uundgåelig del af julemånedens lydtapet. På lørdag opføres værket for første gang i Folehaven i en ganske særlig udgave.

KONCERT: Som et led i forsøget på at skabe mere kulturliv i Folehavekvarteret inviterer Margrethekirken til opførelse af Messias på lørdag 8. december kl. 15.

Barokkomponisten Händels store oratorium, der slutter med det berømte Halleluja-kor, kan høres mange steder i byen ved juletid. Men det har aldrig før været spillet i Folehaven, fortæller arrangøren, organist Henrik Palsmar i en pressemeddelelse.

»Det bliver den største klassiske koncertsatsning i områdets historie,« siger Henrik Palsmar. »I oktober havde vi fuldt hus, 320 mennesker, til musicalkoncert i kirken. Nu håber vi, at mange også vil have lyst til at opleve den klassiske julemusik.«

Henrik Palsmar dirigerer

Det er Kammerkoret Volvox, der synger korpartiet i stykket, som Henrik Palsmar har bearbejdet for fem strygere og klaver, og som han dirigerer.

»Der er ikke ændret i solo- og korstemmerne – de bliver sunget som Händel skrev dem,« fortæller han.

»Men jeg har lånt inspiration hos bl.a. Mozart og Schubert til at omskrive akkompagnementet fra strygeorkester til klaver-sekstet. Det kan måske synes provokerende, at vi vover at pille ved et mesterværk som Messias, og kan man virkelig synge Halleluja-koret uden pauker og trompeter? I Volvox’ version synger de fire solister trompet og paukestemmerne, og det virker faktisk meget dramatisk og flot,« forklarer han

En fremragende solistkvartet bliver anført sopranen Philippa Cold og desuden medvirker Simone Rønn, alt; Rasmus Gravers Nielsen, tenor og Martin Palsmar, bas.

Strygerstemmerne spilles af Live Strings. Koncerten begynder kl. 15 og varer to timer. Der er gratis adgang. Dørene åbnes kl. 14.30.

 

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Vandring gennem Vesterbros gader

Bybi får fondsstøtte til nyt biprojekt i Urbanplanen