Blomster og hilsner til Nedim Yasar på Hejrevej torsdag den 22. november 2018. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
in , ,

Ny anholdelse i sagen om drabet på Nedim Yasar

Københavns Politi har foretaget endnu en anholdelse i sagen om drabet på den tidligere bandeleder Nedim Yasar. En 22-årig mand fra Storkøbenhavn blev anholdt i forbindelse med en større politiaktion torsdag. Han mistænkes for medvirken til drabet på Nedim Yasar.

Den tidligere bandeleder og radiovært blev dræbt 19. november på Hejrevej i Nordvest-kvarteret. Han blev skudt på klos hold i sin bil.

Den 22-årige fremstilles samtidig med to øvrige anholdte mænd kl. 9.30 i grundlovsforhør i Frederiksberg Ret. Anklagemyndigheden komme med en begæring om lukkede døre, hvorfor Københavns Politi ikke kan komme med yderligere oplysninger vedrørende anholdelsen, skriver politiet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: To mænd anholdt for drabet på Nedim Yasar

Københavns Politi er fortsat interesseret i at høre fra vidner, som enten har været på Hejrevej, Glentevej og Vibevej både før og under skudepisoden, og som endnu ikke har talt med politiet.

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

De ni læsninger niende december

Gaderøverier: Politiet meldt til politiklagemyndigheden