in , ,

Wow 🤩 Like 👍

Se billederne: 275 tons tung bro på plads over Vigerslev Allé

Efter flere måneders forberedelse kulminerede det med en dansk rekord lørdag 1. december, da en ny jernbanebro kom på plads over Vigerslev Allé.

PÅ PLADS: I weekenden kom en 12 meter bred, 37 meter lang og omkring 275 tons tung jernbanebro på plads over Vigerslev Allé.

Stålentreprenørfirmaet DANPRO Steel Construction A/S monterede en jernbanebro udført som stålkonstruktion for entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S ved Vigerslev Allé Station i Valby.

Broen blev monteret ved hjælp af et såkaldt SPMT-køretøj (self-propelled modular transporter). I dette tilfælde var der tale om et køretøj der er seks meter bred og 18 meter langt. Det består af 192 hjul der kan dreje op til 135 grader. Det vil sige, at den kan dreje rundt om sig selv.

Selve montagearbejdet blev udført sammen med kran og baksefirmaet BMS A/S.

Danmarksrekord

Størrelsen på broen og montagemetoden gør, at der samlet set er tale om en danmarksrekord for broer af denne type.

»Broen blev kørt i position ind over lejehylderne ved hjælp SPMT’en. Broen blev sænket ned til nogle hydrauliske donkrafte, som overtog lasten af broen, for derefter at blive positioneret i korrekt niveau,« fortæller direktør Karsten Rasmussen fra DANPRO Steel Construction A/S i en pressemeddelelse.

»Broen skulle køres ind på plads og monteres inden få nogle få millimeter. Meldingen fra landmålerne blev, at den var monteret inden for fire millimeter,« fortæller han.

Vejen lukket

Vigerslev Allé var lukket fra fredag kl. 18 til søndag ca. kl. 15. Den korte lukkeperiode var en af årsagerne til, at broen blev monteret ved hjælp af SPMT’en og ikke ved hjælp af en stor mobilkran, som det er set i lignende tilfælde.

Broen er fremstillet i ni sektioner på et værksted, for derefter at blive transporteret til en midlertidig samleplads ved byggepladsen. De ni sektioner blev samlet og svejset sammen, for derefter at blive malet og få udlagt en kunststofbelægning på oversiden inden montage.

 

Den nye bro over Vigerslev Allé er klar til transport. PR-foto
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Velkommen om bord på den nye turistbus: Næste stop er Zoo

Gakkede Tikke Takke på Kihoskh