FOTO: Rasmus Ronni Jensen.
in , ,

Next-elever tilbyder svedhytte i Amager Strandpark

AMAGER STRANDPARK: En gruppe studerende på erhvervsskolen Next på Nørrebro inviterer interesserede til at prøve en hjemmelavet svedhytte bygget i træ og presenning, der stilles op i Amager Strandpark for enden af Jollevej i dagene 10.-12. december, alle dage klokken 10.00-13.00.

»Ideen med hytten er selvfølgelig, at der kan blive dejlig varmt derinde. Så man lige kan tage en dukkert i det kolde hav og skynde sig ind i hytten og sidde og koge derinde,« fortæller eleverne i en pressemeddelelse.

En svedhytte er et nordamerikansk indianerkoncept, men lignende bruges også i andre kulturer.

»Vi har ikke bygget den for at have fokus på at få renset sindet og få dårlige energier ud af kroppen. Men man er selvfølgelig også velkommen, hvis man vil bruge den til det. Ideen er, at man kan få en god oplevelse i et stille rum, hvor man bare kan være sig selv og slappe af,« skriver eleverne.

De studerende går på GF1, Building and Construction og Programming and Electronic, som er linjer, der fokuserer på håndværk.

Tre klasser med tømrere, murere og smede har samarbejdet om svedhytterne.

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Indie-pop og powerballader

»Eventyret handler om at blive forført væk fra sig selv«