Fortovsordningen i Københavns Kommune er blevet udliciteret og det er det private firma, NCC, der fremover skal holde byens fortov rene
RENT: Det bliver fremover entreprenørfirmaet NCC, der kører ud og fejer fortov i Indre By og i brokvartererne.
Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelse.
Hidtil har Teknik- og Miljøforvaltningen stået for fortovsordningen, men i foråret blev det i forbindelse med et udbud af en del af ordningen konstateret, at private entreprenører er i stand til at varetage fortovsrenholdet væsentligt billigere end kommunen selv. Samtidig betyder en ændring i Vejloven, at kommunerne skal sikre grundejerne den billigst mulige pris, såfremt kommunerne ønsker at opretholde en fortovsordning.
På den baggrund besluttede Borgerrepræsentationen i København, at hele ordningen skulle udbydes til en privat aktør.
Og det blev NCC Danmark, der vandt driften, fordi prisen var den laveste. Så fra 1. januar er det NCC, der fejer fortov i byen.
Trods udliciteringen kan københavnerne muligvis møde de samme rengøringsfolk, når fortovene bliver fejet. 37 stillinger er nemlig blevet virksomhedsoverdraget til NCC Danmark, så
Teknik- og Miljøforvaltningens rolle er fortsat at opkræve gebyr fra grundejerne for fortovsordningen, at håndtere klager samt at føre tilsyn. Forvaltningen har mulighed for at ophæve kontrakten med NCC Danmark, hvis ikke firmaet kan levere det aftalte arbejde.