Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Dispensation for midlertidigt metrobyggeri overskredet

Metro: Der blev 18. september 2015 givet dispensation fra lokalplanen for området omkring Otto Busses Vej for at bygge midlertidige boliger til arbejderne på metroen. Dispensationen gjaldt tre år og udløb altså 18. september i år.

Alligevel var det først da Vesterbro Lokaludvalg i en anden sammenhæng gav høringssvar, at de tilfældigvis spurgte til status på de aktuelle dispensationer for området, at man blev opmærksom på det.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der har ansvaret for dispensationen, og her fortæller Kevan Kjølby Hansen, der er enhedschef i forvaltningen i en mail at:

»Vi er i løbende dialog med grundejeren om sagen, da den midlertidige dispensation er udløbet. Vi har været på tilsyn og indskærpet, at der skal indsendes en officiel ansøgning om en ny byggetilladelse, hvis man også fremover ønsker at have midlertidige pavilloner stående på området. Når vi har modtaget en evt. ansøgning, vil vi vurdere materialet og se om forholdene i området også tillader, at der i fremtiden kan stå pavilloner. Ansøger de ikke om en ny byggetilladelse, skal forholdene bringes i orden ved at fjerne pavillonerne,« siger han.

 

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Flabede finurligheder fra gavflabens unge år

Hvad kalder man egentlig en person fra Valby?