I august sidste år forsøgte en mand at brande familiens lejlighed af på Thorvaldsensvej. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Far får ti års fængsel for brandstiftelse

THORVALDSENSVEJ: Sidste sommer satte en far ild til familiens lejlighed på Thorvaldsensensvej ved at hælde brandbar væske ud i lejligheden, hvor hans to børn også var til stede. Ilden bredte sig til hurtigt, så der var også fare for andre beboeres liv i ejendommen.

Manden har erkendt sig skyldig i at have startet branden i lejligheden, men han nægter at have forsøgt at slå sine to børn ihjel.

Forleden var manden i Østre Landsret, hvor hans straf steg fra ni til ti år. Dommen lød på brandstiftelse og dobbelt drabsforsøg på hans to mindreårige børn, som han forsøgte at kulilteforgifte i en bil i Rødovre, skriver tv2.dk

Allerede i april i år blev mandet idømt en fængselsstraf ved Retten i Glostrup for at have bragt andre personers liv i fare ved at starte en brand i familiens lejlighed, men så senere samme dag forsøge at slå sine to børn på to og syv år ihjel ved at kulilteforgifte dem. Den dom valgte han at anke, og det gav ham så et års ekstra fængsel.

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Alternativet sætter ny kurs på rådhuset

Cykelstier ligger mørke hen