Foto: Zoologisk Have
in , , , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

To isbjørneunger født i Zoo: Kun en overlevede

Efter mere end 20 år skete det endelig. Isbjørnene i Københavns Zoologiske Have formerede sig.

Lørdag morgen fulgte personalet i Zoo på overvågningskamera med i fødslen.

Her kunne de se begge unge blive født og die, men senere viste det sig, at kun den ene overlevede.

”Det er en rigtig stor begivenhed for os. Et stort og dedikeret team af dyrepassere og zoologer har arbejdet hårdt på at nå her til, så det er med stor, stor glæde at vi har fulgt fødslen. Men det er stadig meget tidligt i forløbet, og de første to-tre uger er særdeles kritiske, som vi også allerede har set med den ene af ungerne,” siger Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoo til havens egen hjemmeside.

Nu skal både mor og unge have ro, og til februar eller marts får Zoos gæster mulighed for at opleve den lille ny i isbjørneanlægget.

FAKTA:

  • Isbjørne vejer omkring 500 gram ved fødsel
  • Mere end halvdelen overlever ikke de første 30 dage
  • Der bliver født 10-12 overlevende unger om året i det europæiske avlsprogram.

Kilde: Zoologisk Have

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Jul hos de kendte: Læs hvordan Bo Bech, William Kvist og Jesper Lohmann holder jul

Guide til julen: det er her, det sner