in

Vi kender typen til julefrokosten

Det sørme, det sandt, det julefrokosttid. År efter år hygger vi os i festligt fællesskab. Og når snaps og sildemadder flyder, er det for mange en kærkommen lejlighed til skeje lidt ud. Men vi er alle forskellige. Hvilken type er du?

Den upassende

De fleste kan lide andre mennesker. Ellers tager de næppe med til julefrokost. Det kan du også, men særligt holder du meget af dem, når det er jul. I hvert fald til julefrokoster. En enorm kærlighed vokser frem ved duften af den første snaps. Ved smagen af den, vokser kærligheden kun støt. Du spiser lidt sildemad med venstre hånd, mens din højre hånd lander på nabolåret. Ups, du ville bare holde dig selv på låret.

Da det første lille glas er tømt, mærker du trangen til at kramme dem, der sidder ved siden af dig. Og på den anden side af bordet. Nej, ved du hvad, du kan jo lige så godt tage en flaske snaps i hånden, gå en tur rundt om bordet og kramme alle, mens I deler en snaps. Der går ikke længe, før krammene foregår mere og mere med hænderne og mindre og mindre med armene.

Hofterne, de kan også kramme en smule, men det kræver et dansegulv. Du har helt glemt ægtefællen, derhjemme. Og når du kommer i tanke om, at du har en seng, hvor der er en, der venter, kalder du det lidt for kækt for ‘ægte-fælden’ derhjemme. Straks efter proklamerer du din store kærlighed til alle, der er i dine hænders afstand. Klemmer en balle her og der, og kærtegner – ikke spor tilfældigt eller uskyldigt – et inderlår på vejen til toilettet.

Så er der pludselig en, der siger, du piller. Du afviser alle anklager, griner og siger, at det da er det skøreste, du nogensinde har hørt. Imens bevæger du dig, ellers upåvirket af anklagen, tættere på, mens dine hænder åbenlyst fortsat famler løs efter noget og nogen at kærtegne. Efter en række afslag fra kollegaerne forlader du, med upåvirket selvtillid, festen midt i det hele. For dine kærtegn skal gengældes og udvides, og her er der ikke mere at komme efter. Jo måske lige en snaps på vejen ud.

Den snakkesalige

Yin og Yan, Jekyll og Hyde, hverdag og julefrokost. Modsætningerne gælder os alle, når først den frivole stemning har taget sin snapsemagt over os, og vi endelig, endelig endelig har fået en sildemad med rå løg og karrysalat.

Du er Den Snakkesalige i festligt lag, og ingen anden end du, ved hvad der rør sig. Ellers gør du sjældent noget stort nummer ud af dig selv. Du sidder bag din skærm og er pligtopfyldende og altid rar. Du har perfektioneret dit mådehold i samtaler, så du altid er afstemt, interesseret. Ja, faktisk er du den perfekte samtalepartner.

Men for hver snaps, der ryger ind, glemmer du mådeholdet i samtalen. For hvorfor du egentlig skal finde dig i at lytte, giver pludselig ingen mening længere. Det er jo dig, der sidder med alle de interessante betragtninger, Det er dig, der har forstået sammenhængen på aktiemarkedet, udfordringerne ved tidsrejser, hvilken creme, der er perfekt til en 46-årigs hud. Du alene ved, hvorfor teologerne tager fejl, hvor man skal bo og hvilke bøger, musik og rejser man skal dyrke. Du tager en snaps mere. Skåler.

Fornemmer du din samtalepartner er på vej væk, har du helt styr på at slå til med et interesseret spørgsmål. Fanget. Du fornemmer hurtigt, hvor længe du skal lytte, før du kan afbryde sætningen og overtage igen. For nu må de andre efterhånden også have forstået, at du ved bedst.

Du fornemmer, at din sidemand ved sildebordet er gået ind i sig selv. Men godt det samme. Hun får ikke lov at gå andre steder, så længe du har vise ord.

Den alkoholallergiske

Julefrokosttid er unægtelig snapsetid. Selv om mange efterhånden kender til de voldsomme branderter, som snapsen i julekulden kan give, så kender vi også alle ’Den alkohol-allergiske’, der allerede timer eller dage før julefrokosten, har påbegyndt samtalen om snaps i alle dens vidunderlige afskygninger.

Du er’den alkohol-allergiske’, og du er da også et uundværligt inventar til enhver julefrokost. Du kan trods din kraftige og åbenlyse allergi ikke kan lade være med at slukke din tørst i snaps, guldøl og rødvin.

Som festens alkoholallergiske har du jo masser af erfaringer, der peger i retning af, at du ikke kan tåle store mængder alkohol. Alligevel skal der snaps på bordet. Igen i år. For er det ikke netop den sanseløse beruselse, som julefrokosterne handler om? Hvem gider i øvrigt høre på kollegaernes evindelige brok, chefens tilnærmelser eller tænke på morgendagens uendelige to-do-liste? Nej, du skal have snaps og glemme hvor du bor, hvordan du går og hvilket firma det egentlig er, du er af sted med.

Som altid har du succes med dit foretagende, og omkring 20.40 må du første gang knæle for de mægtige snapseguder, mens du rystende holder fast i den klæbrige toiletkant. Er det snaps, på brættet? Nå. Videre og ud, for nu er det blevet svært at bygge branderten højere. Det er blevet tid til den årlige og evindelige “eliksir-mod-alt-mixe-bowle”. I store ølglas eller tømte chipsskåle blander du en bowle bestående af Blå Gajol, snaps, øl, snaps, hvidvin, snaps og lidt akvavit. Og snaps. Smager lidt forsigtigt, mens du fortæller, at nu går festen i gang. Et kvarter senere bliver du båret ud i en taxa, hvor chaufføren kender vejen hjem bedre end dig.

Festens midtpunkt

For de fleste er december den travleste måned (for nisser især) og her flintrer vi rundt og bekæmper hinanden i kampen om de gaver vi giver. Men for dig, er det kun det næstvigtigste i december at finde gaver, pynte op og bage hjemmebagte kringler.

Du er den perfekte julefrokost-deltager, og du har altid sørget for, at der er en selskabsleg, der kræver minimal forberedelse fra de andre. Du skal nok tage slæbet. Du har naturligvis for 14. år i streg overgået dig selv med ekstra-overskudsagtig forberedelse af jule-outfittet.

Og der skal faktisk en del til at slå tidligere års hjemmestrikkede julemandsslips, rensdyr-hatten med ægte gevir og lommelærken med ingraveret J.u.l. og indeholdende Julemandens Udmærkede Likør. Du holder alle til ilden og sørger for, at ingen føler sig overset. Ingen keder sig. Du er der for os alle. Og uanset, hvad, så forbliver du altid behagelig, underholdende, veldansende og omsorgsfuld.

Du sørger for at der er små hæfter med lejlighedssange og fortæller et par anekdoter fra tidligere års julefrokost, som vi alle havde glemt og som er endnu bedre, nu vi hører dem igen. Som en af de eneste, så går du naturligvis hjem inden noget bliver pinligt. En lille kontrollerbar brændert.

Den eneste, der gik før dig, er jo naturligvis den alkohol-allergiske, der forlod selskabet med opkast på tøjet og i mundvigen. Det var selvfølgelig dig, der sørgede for at bestille en hyrevogn og ringe til den alkohol-allergiskes kæreste, og fortælle om den lidt uheldige brandert.

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

En kæmpe takker af

“Jeg skal lige vænne mig til Nørrebro om vinteren”