PR-FOTO.
in , ,

Historie. Musikalsk dokumentar om jødeforfølgelser

AMAGERBRO: I oktober 2018 var det 75 år siden, at en af de største vellykkede enkeltaktioner mod Nazitysklands jødeforfølgelser fandt sted. På mindre end en måned blev mere end 7.000 jøder sejlet over Øresund i fiskerbåde og andre småskibe – og bragt i sikkerhed i Sverige.

Hundredvis af danskere blev i løbet af få dage dybt involveret i en redningsaktion, der stadig står som et enestående eksempel på civil modstand i Europa, og som betød, at mere end 98 procent af de danske jøder blev reddet.

I en ramme af livsbekræftende jødisk klezmermusik fortæller Klezmerduo historien om danske jøder, der må flygte over hals og hoved – og om nogle af de mange, der satte livet på spil for at hjælpe – i Historieklubben i Kvarterhuset, Jemtelandsgade, onsdag 5. december klokken 19.00.

Klezmerduo består af Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, tuba, vokal) og Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika, percussion, vokal).

De var blandt de første til at genoplive den livsbekræftende jødiske festmusik i Danmark for mere end 25 år siden. Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet, hvor de har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og på Cuba.

Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen og udgivet fire albums, der har fået flere Folk Award nomineringer.

Entré 50 kroner via hjemmesiden www.kvarterhuset.dk

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Billeder: Paraplyernes juletræsfest

Ny nedtur for B.93’s kvinder