Foto: Ólafur Steinar Gestsson/ Ritzau Scanpix
in ,

Mand mistet livet i brand på Nørrebro

HANS TAVSENS GADE: Natten til søndag mistede en 61-årig mand livet i forbindelse med en brand i en lejlighed på Hans Tavsens Gade på Nørrebro. Det fortæller vagtchef hos Københavns Politi Kristian Rodin til Ekstra Bladet.

»Vi bliver kaldt ud til en brand klokken 02.55, hvor der er kraftig røgudvikling i en lejlighed. Vi får evakueret beboerne i to opgange, mens brandvæsenet påbegynder slukningen. I den lejlighed, hvor branden er startet, finder man en livløs mand, siger vagtchefen.«

Ifølge Ekstra Bladet blev branden kort efter slukket, og de evakuerede beboere fik adgang til deres boliger igen. Politiet formoder, at rygning kan være skyld i branden, men i øjeblikket undersøger teknikere, hvad der er gået forud for ulykken.

 

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Cirkus Vista viser flotte cirkusnumre

Dans: Hopsasa på biblioteket