Foto: Plastindustrien
in , ,

Plastic og miljøhensyn på udstilling

RÅDHUSPLADSEN: Sidste mandag blev udstillingen ‘Reuse, recycle and rethink plastic’ indviet i Industriens Hus. På udstillingen kan du opleve en række virksomheders og organisationers innovative arbejde med bæredygtig brug af plast.

Plast er et særdeles anvendeligt materiale – holdbart, let og billigt. Det er imidlertid ikke fordelene ved plast, der altid trækker overskrifter. Der er en stigende global efterspørgsel på cirkulære løsninger, hvor forretning og omtanke for miljøet går hånd i hånd. Det kræver ambitiøse samarbejder og investeringer.

Netop derfor har Dansk Industri, Dansk Vask, – Kosmetik og Husholdningsindustri, Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien sammen indgået i flere partnerskaber og projekter.

Udstillingen favner tre temaer: ‘Projekt Plastfrit Hav’, ‘Mikroplast’ og ‘Genanvendt Plast’. I alle tre temaer, kan man se eksempler på innovative løsninger produceret af danske virksomheder.

Den kan ses indtil 25. februar 2019. Det er gratis at se udstillingen, som er åben mandag-fredag klokken 08.00-17.00, Vesterbrogade 1E, 3. sal.

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Børn synger julen ind

Fra Ærø til Nørrebro: »Det virkede næsten som skæbnen«