Cirkus Vista viser flotte cirkusnumre 6. december, så kig forbi. Pr-foto: Cirkus Vista
in , ,

Wow 🤩

Cirkus Vista viser flotte cirkusnumre

FOR BØRN. Cirkusklubben Cirkus Vista holder juleshow 6. december på Skolen ved Nordens Plads, så kig forbi.

CIRKUS: Har du lyst til at møde verdens største julemand, så kig forbi Skolen ved Nordens Plads torsdag 6. december kl. 17.

Der er gratis adgang.

Det er cirkusklubben Cirkus Vista fra København, der kommer på besøg. Børnene har trænet i flere måneder i selskab med underviserne og er nu klar til at lave cirkusnumre til et juleshow fyldt med kravlenisser og akrobater.

Juleshowet finder sted i gymnastiksalen på Skolen ved Nordens Plads.

Formanden for Cirkus Vista, Ole Makne Jørgensen, fortæller:

»Alle glæder sig til at vise, hvad de har lært, så vi håber, at en masse børn og forældre vil kigge forbi og se vores juleforestilling. Der er plads til endnu flere børn og unge i Cirkus Vista, så hvis man gerne vil have en aktiv fritidsaktivitet, hvor man ikke konkurrerer mod andre, men i stedet har det super sjovt, mens man lærer en eller anden cirkusdisciplin sammen med andre børn og unge, så er Cirkusklubben det helt rigtige sted at melde sig ind.«

Støttet af fond

Cirkus Vista er en nystartet cirkusklub, der træner hver torsdag.

Juleshowet er støttet af Nordea-fonden med knap fire millioner kr. Direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, siger:

»Cirkus og artisteri er leg, bevægelse og et sjovt kreativt fællesskab, hvor alle kan være med. Nu har vi været med til at gøre det nemmere at starte cirkusklubber op, så børn kan gå til cirkus på samme måde, som man kan gå til fodbold eller badminton. Vi håber, at lokale frivillige og skoler fortsat vil være med til at invitere flere børn og unge med ind i manegen.«

Verdens største julemand

Verdens største julemand har lovet at komme og se forestillingen og hilse på alle børnene. Han står klar i døren for at dele pebernødder ud.

Så kig forbi på torsdag og få en skæg time fyldt ud med god underholdning.

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Fra Ærø til Nørrebro: »Det virkede næsten som skæbnen«

Mand mistet livet i brand på Nørrebro