Grunden på Vanløse Byvej og Apollovej har stået tom siden 2010 og nu vil nye ejere bygge ungdomsboliger og café. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Ungdomsboliger på Hjørnestenen

UNGDOMSBOLIGER. Den tomme grund på hjørnet af Vanløse Byvej og Apollovej får muligvis nyt liv. Nye grundejere af Hjørnestenen vil bygge ungdomsboliger og café. Ny lokalplan er netop sendt i offentlig høring.

 

HJØRNESTENen: Er huset ved at være for småt med den lange lømmel, der burde være flyttet hjemmefra, men som stadig bor hjemme med all inclusive, så er der håb forude.

På den tomme grund på hjørnet af Vanløse Allé og Apollovej skal der bygges private ungdomsboliger og café.

De nye ejere af grunden, Kaben Holding ApS vil bygge private ungdomsboliger og café i stueetagen.

I alt er der tale om 5.800 kvadratmeter private ungdomsboliger og 200 kvadratmeter café.

Ifølge kommunen vil grundejer – i takt med en øget efterspørgsel på ungdomsboliger – skabe hovedsageligt indeholder ungdomsboliger, men også caféer for at skabe mere byliv.

Byggeriet vil en stor del af året kaste skygge på dele af Vanløse Allé, og til dels på nabokarrebebyggelsens arealer.

Da det planlagte byggeri er i samme højde som tilstødende forventes det ikke at ændre vindforholdene væsentligt.

Strandet byggeri

Området hedder Hjørnestenen, fordi det var det projekt, som Flemming Holberg Fenger i 2010 fik tilladelse til at lave – et moderne kontorbyggeri med plads til byliv og aktiviteter. Det krævede at man rev bygningerne ned, hvilket blev gjort, og JAJA Architects Aps tegnede forslag til byggeri, men projektet blev aldrig til noget, og grunden har stået tom siden.

Tidligere i år købte Kaben Holding ApS altså grunden og vil ny bygge ungdomsboliger.

Lokalplanen er netop sendt i offentlig høring frem til januar – du kan se på blivhoert.kk.dk og forventes at blive endeligt vedtaget i april.

FAKTA OM HJØRNESTENEN
I 2010 blev lokalplanen for området Vanløse Byvej og Apollovej vedtaget med mulighed for at bygge erhvervsbyggeri med udeliv – kaldet Hjørnestenen. Det var Flemming Holberg Fenger, der ejede grund og stod for projekteringen. De daværende bygninger blev revet ned, og JAJA Architects A/S stod for tegningen af Hjørnestenen.
Projektet blev aldrig til noget og grunden har stået tom siden.
Nu har Kaben Holding ApS købt grunden og vil bygge ungdomsboliger og café.
Kaben Holding ApS er et familie-investeringsfirma – beliggende i Roskilde – der begyndte sidste år med en startkapital på 50.000 kroner
Det nye byggeri kræver ny lokalplan, der netop er sendt i offentlig høring frem til januar.
Kilde: cvrapi.dk og Københavns Kommune

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

46 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Nye støjregler på vej i nattelivet – igen

Apotekerne i centret løber for kunderne