Foto: Vokalgruppen Kolorit
in ,

Adventstid med masser af julemusik

JULEKONCERTER: Musikken er i højsædet når Frihavnskirken, Willemoesgade 68, indleder december med hele tre koncerter i julemånedens første dage.

Søndag 2. december lægger kirken ud med afholdelsen af hele to koncerter samme dag.

Første koncert, klokken 16, er en julekoncert med kvindekoret »Harmonize«, der betegnes som et »pop-pigekor«.

Koret består af 24 kvinder i 20-40 års alderen, som synger rytmisk både på dansk, engelsk og svensk – alt fra arrangementer af Sort Samvittighed over Anne Linnet til Beyoncé. I anledning af julen synges naturligvis også dejlige fortolkninger af skønne julesange.

Der er gratis adgang til denne koncert.

Anden koncert samme dag – søndag 2. december – starter klokken 20. Til denne koncert indtager den anerkendte solist, Christina Boelskifte, kirken sammen med den svenske pianist Mikael Nordmark. Sammen leverer de en musikalsk oplevelse med indlevelse og nærvær. Christina vil synges julesoul og gospel og repertoiret spænder fra Amerikanske klassiske jazz standards i nye soul forklædninger til egne kompositioner

Prisen til denne koncert ligger på 120 kroner.

Sidst, men ikke mindst, indtager vokalgruppen »Kolorit« rummet, når de, tirsdag 4. december, klokken 20, synger julen ind med latinamerikansk julemusik og nordiske juletoner.

Få varmen og julehumøret med skøn og fængslende latinamerikansk julemusik og velkendte nordiske juletoner i en ny dragt med vokalgruppen Kolorit, ledet af Niels Græsholm.

Der er ligeledes gratis adgang til denne sidste koncert. lbp

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Foto. Kim Walls fotografier udstilles ved Blox

Lær om dansk julehygge