Banedanmark flytter i nye lokaler. Foto: Peter Elmholt
in ,

Banedanmark flytter til Vesterbro

I LANGE BANER: Efter 17 år med hovedsæde på Amerika Plads på Østerbro, er Banedanmark flyttet til nye lokaler på Kalvebod Brygge.

Indtil for kort tid siden havde de hovedsæde i det, der tidligere var Nordisk Fjers hovedkontor. Fremover deler Banedanmarks hovedkontor adresse med Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Energistyrelsen.

Banedanmarks medarbejdere er flyttet ind i de to tårne, der vender ud mod vejen og Fisketorvet.

I alt flyttede 1200 medarbejdere fra Østerbro til Kalvebod Brygge og er dermed også kommet tættere på Trafiktårn Øst, hvor en del af Banedanmarks trafikdivision sidder. Derunder dem, der styrer trafikken på S-togsbanen.

Banedanmarks tekniske medarbejdere sidder fortsat i Vasbygade.

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Kalendertip. Musik, bevægelse og gaveindpakning

Nu kan du bestille klimavenlig striptease