FOTO: MARTIN KAUFMANN
in , , , ,

Reffen går juleamok

JULE-EVENTS. Der er dans om juletræet, kræmmermarked, streetfoodkøkken, julefrokost med DJ, familiedag og meget mere hos Copenhagen Street Food – Reffen frem til 16. december.

REFSHALEØEN: Copenhagen Street Food – Reffen på Refshaleøen juler igennem fredag-søndag frem til og med 16. december.

Street food-køkkenerne byder på mad fra mange nationaliteter og med et lokalt julepift, og så har hver af åbningsdagene deres eget særpræg.

Foto: Sahel Hamdam

Fredagene 30. november, 7. december og 14. december står Reffen i julefrokostens tegn, hvor en DJ spiller op til fest i det lune drivhus, og lige rundt om hjørnet står julefrokostbuffeten.

Lørdag er familiedag

Lørdagene 1. december, 8. december og 15. december klokken 12.00-18.00 er der julehygge for hele familien. Her kan man komme og klippe guirlander og julehjerter klokken 12.00-15.00, få en tur rundt på Reffen i hestevogn og hilse på julemanden 12.00-14.00. Og 13.00-14.30 lægger Reffens julekor stemmer til juleklassikere.

Lørdag 15. december klokken 13.00 inviterer Reffen til juletræsdans om juletræet sammen med julemanden.

Søndagene 2. december og 16. december klokken 11.00-16.00 indtager Veras Market Reffen med en indendørs loppefest og masser af vintagefund.

Og søndag 9. december klokken 12.00-16.00 er der kræmmerjul på Reffen, hvor de kreative værksteder sælger ud af gode varer sammen med kræmmere udefra. Mød blandt andre The Brown Paper Movement og Matilde Digmann Keramik samt økologisk juletræssalg ved Reffens nabo Woodenmind.

Hos ADP Planet kan du anskaffe dig en håndtegnet Reffen-julekalender og med den under armen gå på juleopdagelse på Reffen, for under hver låge gemmer sig alt fra en rabatkode til en gratis feature hos Reffens street food-køkkener eller kreative værksteder.

Læs mere og bliv opdateret på uforudsete programændringer på https://www.facebook.com/events/507746829703717/

De kreative værksteder og madboder har åbent fredage 12.00-20.00, lørdage 12.00-20.00 og søndage 12.00-18.00. Og barerne har åbent fredage 12.00-22.00, lørdage 12.00-22.00 og søndage 12.00-19.00.

(Artiklen er rettet mandag 3. december efter ændringer i Reffens program)

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Messingkvintet spiller julen ind

Kalendertip. Musik, bevægelse og gaveindpakning