PR-FOTO.

Kalendertip. Julemusik i børnekulturhuset

Lørdag 1. december: På lørdag klokken 15.00 spiller orkestret Svøbsk julen ind i Børnekulturhus Ama’r. Med skøn blanding af klassiske julesange og gode danske sange giver orkestret koncert for hele familien; børn, voksne og bedsteforældre. Der bliver plads til grin, fest og ballade når Svøbsk kommer på besøg og måske også mulighed for at komme en tur ud på gulvet til en kædedans.

Svøbsk består af Jørgen Dickmeiss på violin, guitar, jødeharpe og mundharmonika, Theis Langlands på piano og jødeharpe, Simon Busk på percussion og mandolin samt Maren Hallberg der spiller på harmonika og skeer.

Musikerne trækker på en stor bredde af musikalske udtryk, som forenes med respekt for den danske tradition. Spilleglæden er stor og det mærkes tydeligt, at de suger til sig og inspireres af hinandens musikalske selskab.

Svøbsk spiller et stort antal koncerter i klubber, festivaler, kirker, biblioteker og skoler hvert år, og har turneret i Grønland, Island, Canada, Finland, Polen, Skotland og Tyskland.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

»Jeg læser falsk«

DEBAT: Parkeringsproblemet kan løses billigt